Åreknuder, som også kaldes for varicer, er helt almindeligt blandt befolkningen, og det vil faktisk ramme ca 30 % af alle voksne på et tidspunkt i deres liv. Varicer opstår blandt andet også grundet arv – det vil sige, at man er genetisk disponeret for varicer, hvis man har forældre, der har haft varicer engang i livet.

Hvad varicer er

Varicer er åreknuder, som er tykke, snoede blodårer, der fortrinsvis forekommer på indersiden af underbenet og i knæhaserne. De er bulede, blålige og synlige at se, da trykket forstørrer venerne. Varicer er ofte helt ufarlige, men for den person, som har dem, kan de forårsage ubehag, være en begrænsning i hverdagen og være med til at forringe vedkommendes livskvalitet.

Variceoperation

Hvorfor varicer opstår

  • Slidte veneklapper

Varicer opstår når klapperne i venerne er slidte eller defekte. Disse veneklapper er med til at regulere blodstrømmen, men hvis veneklapperne ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil blodet samles i puljer, og dermed opstår varicerne. Som det er med resten af kroppen, vil veneklapperne også slides over tid, så risikoen for varicer stiger i takt med, at man bliver ældre.

  • Dårlig blodcirkulation

En anden faktor som er afgørende for risikoen for varicer, er blodcirkulationen i kroppen. En god blodcirkulation vil sørge for, at blodet strømmer rundt i hele kroppen, og omvendt vil en dårlig blodcirkulation resultere i, at blodet kan samle sig i puljer, hvor veneklapperne er defekte, og skabe varicer.

  • Overvægt

Overvægt og varicer er ofte nært beslægtede. En person, som er overvægtig, har selvsagt et stort pres på kroppen og på venerne, og dette kan medføre dårlig blodcirkulation og være med til at udvikle varicer.

  • Graviditet

En kvinde, som gennemgår en graviditet, oplever en pludseligt øget kropsvægt, og er derfor overvægtig i en kort periode imens graviditeten står på. Dette kan derfor også medføre varicer, som hos mange kvinder vil forsvinde efter endt graviditet, men hos andre vil det kræve en variceoperation for at fjerne åreknuderne.

Hvornår en variceoperation er nødvendig

Det er meget individuelt, hvor stor en gene varicer kan medføre. Personer, som har varicer, kan føle mild smerte med ubehag i benene med varicerne, hvor benene kan føles tunge, hævede og ømme. Varicer kan også føre til kramper og en brændende følelse i benene. Hos en person, som har meget fremskredne varicer, der ikke er blevet taget hånd om i god tid, kan det i værste tilfælde føre til irriteret hud, eksem og venøse bensår. Disse venøse bensår kan have meget svært ved at hele. Når generne fører til væsentlige fysiske og psykiske begrænsninger i hverdagen, er det en rigtig god ide at overveje en variceoperation. Et liv med varicer kan føre til en væsentlig forringet livskvalitet, fordi personen, som har dem, ikke kan leve frit og ofte føler sig begrænset.Første skridt til en variceoperation er en forundersøgelse, hvor der bliver lavet en ultralydsundersøgelse. Herefter vurderes i samråd med karkirurgen, hvilken type variceoperation, som vil passe bedst til den enkelte.

Symptomer på varicer som ikke bør ignoreres

Som nævnt kan varicer i værste tilfælde medføre symptomer af mere alvorlig grad, som der skal tages hånd om af fagligt kompetente personer, så snart personen, der har de fremskredne varicer, opdager det. Det er derfor meget vigtigt at opsøge læge, hvis man oplever:

  • Pigmentering af huden, ofte omkring anklen eller nedre del af underbenet, hvor huden har ændret farve og er blevet mere mørk og rød i farven.
  • Irriteret og sensitiv hud på underbenet, der medfører kløe og eksem af rødlig karakter.
  • Der er opstået sår på underbenet, ofte omkring anklen, som ikke er forårsaget på grund af en ulykke eller anden skade på benet.

Har en person med varicer oplevet ovenstående, er en variceoperation oftest den eneste behandlingsform, som vil give den bedste og mest langvarige effekt, fordi det i de fleste tilfælde vil fjerne årsagen til disse grelle symptomer.

Forskellige behandlingstyper til operation af varicer

Hos Dansk Venecenter arbejder nordens ledende specialister inden for karkirurgi, og der laves altid en individuel vurdering i forhold til at vælge den rette behandlingsform til den enkelte patient, som ønsker en variceoperation til fjernelse af åreknuder. En variceoperation er som oftest minimal invasiv, og der benyttes forskellige behandlingsmetoder:

  • Skum- og limbehandling
  • Laseroperation
  • Radiofrekvens

Ved laserbehandling til operation af varicer bruges et tyndt kateter, som stikkes ind i venen med varicerne, hvorefter venen lukker sig, og blodet vil derefter finde andre veje. Ved skum - og limbehandling sprøjtes et medikament ind i venen, hvorefter venen også lukkes, og blodet vil også her finde andre veje. Der bruges kun lokalbedøvelse til disse variceoperationer, operationen tager ca. 1 time, patienten kan tage hjem direkte herefter, og der er kort rekonvalescens. Hos en person, som har mere fremskredne varicer, kan der bruges en anden type behandlingsform til fjernelse af åreknuder:

  • Flebektomi

Ved denne type variceoperation lægges et lille snit på benet, hvor varicen er, hvorefter karkirurgen fjerner en lille del af den dårlige vene.

Hvad man selv kan gøre for at undgå en variceoperation

Er man genetisk disponeret for at få varicer, er der ikke noget man kan gøre for at forhindre forekomsten af dem. Men der er en del forholdsregler man kan tage, for at minimere risikoen for varicer og hvor tidligt i livet, de vil forekomme:

  • Motion
  • Sund og aktiv livsstil
  • Vægttab
  • Undgå rygning

Varicer opstår i takt med dårlig blodcirkulation og slitage på veneklapperne, så hvis man lever efter en aktiv og sund livsstil, som er med til at holde en god blodgennemstrømning i kroppen, kan dette være med til at minimere risikoen for varicer, og hvor tidligt varicerne eventuelt forekommer. Er man genetisk disponeret for varicer kan man ikke forhindre varicer, men man kan være med til at udskyde en eventuel variceoperation.

Opsummering

Varicer er tykke åreknuder, som er snoede og blålige og ofte ses på underbenet og i knæhasen. De opstår grundet defekter i veneklapperne, som kan være genetisk arveligt eller opstået på grund af blandt andet overvægt eller usund livsstil.Det er individuelt, hvor stor en begrænsning varicer er for den person, som har varicer på benene og må leve med det i hverdagen. Når generne bliver en væsentlig begrænsning i hverdagen og fører til forringet livskvalitet, kan en variceoperation være en god mulighed for at få en forbedret og lettere hverdag uden bekymringer. Der findes forskellige typer behandling til variceoperation, som alle er meget skånsomme og effektive, og kun kræver minimal rekonvalescens. Inden man overvejer en variceoperation, er der forskellige forholdsregler, man kan tage for at minimere risikoen for varicer, så som at leve efter en sund og aktiv livsstil. Dette kan være med til at udskyde en eventuel variceoperation af åreknuder på benene.