Nordens ledende specialister indenfor åreknudebehandling
+35.000 udførte behandlinger
7 specialiserede åreknudeklinikker i Danmark
Venøs insufficiens er den tilstand, som opstår, når klapperne i venerne er defekte, så blodet har svært ved at løbe tilbage til hjertet, og dette kan være en kronisk tilstand og kan give forskellige bivirkninger. For at kunne forstå hvad venøs insufficiens er, er det vigtigt først at kende til blodets kredsløb. I benene sidder venerne, der er de blodårer, der sørger for, at blodet løber tilbage til hjertet for at blive iltet. I venerne sidder veneklapperne, der er med til at regulere blodstrømmen. Disse veneklapper kan være defekte eller slidte, blandt andet på grund af alderdom eller genetik, og dette medfører at blodet hobes op i venerne, og trykket bliver stort. Venøs insufficiens betyder altså, at blodet har svært ved at løbe tilbage til hjertet, og hvis der er tale om kronisk venøs insufficiens, er det en tilstand, som varer ved.
Venøs insufficiens kan opstå i både de overfladiske vener samt i de dybe vener. Det er ikke alle med kronisk venøs insufficiens i benene, som er generet af det. De mest hyppigt sete symptomer er:
Disse gener vil ofte opleves værre, når man står oprejst eller går i længere tid.Hvis man lider af kronisk venøs insufficiens, og har lidt af det længe, kan symptomerne forværres. Problemerne vil ikke forsvinde medmindre, man gør noget ved det, så jo tidligere man får det behandlet, desto større er chancen for at forhindre yderligere komplikationer. De mest alvorlige komplikationer er:
I grelle tilfælde med venøs insufficiens kan man opleve at få eksem og pigmentering omkring underbenet, særligt anklerne. I værste tilfælde kan dette udvikle venøse bensår, der kan have meget svært ved at hele, og kan føre til inflammation. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om benet ofte er hævet, for dermed er der større risiko for eksem og bensår. Der er flere årsager til, at venøs insufficiens opstår. Det opstår ofte hovedsageligt på grund af åreknuder eller årebetændelse, også kalde tromboflebit. I begge tilfælde er blodcirkulationen forringet, hvilket forårsager, at blodet hobes op, som kan give åreknuder eller tromboflebitter
For at få diagnosticeret venøs insufficiens skal man få foretaget en undersøgelse, som kan vise blodets hastighed og hvilken retning, blodet flyder. Dette kan gøres ved en forundersøgelse hos Dansk Venecenter, hvor en speciallæge kan undersøge benene ved hjælp af såkaldt duplex ultralyd. Ved denne ultralydsundersøgelse kommer speciallægen en gel på huden, hvorefter et håndholdt instrument, kaldet en ’transducer’, føres over huden. Samtidig vises et billede på en skærm, hvor lægen kan få indblik i blodgennemstrømningen i venerne og se eventuelle åreknuder. En forundersøgelse tager ca. 30 minutter, og der er ingen smerter forbundet med undersøgelsen.
Der er forskellige faktorer, som er med til at afgøre, om man får venøs insufficiens:
Ved flere af disse faktorer er det muligt selv at påvirke og have indflydelse, da man aktivt selv kan vælge ikke at ryge, og at vælge at have en aktiv og sund livsstil. Med dette in mente er det derfor muligt at gøre en indsats for at minimere risikoen for venøs insufficiens.
Som beskrevet er venøs insufficiens en tilstand, hvor blodet har svært ved at løbe tilbage til hjertet for at blive iltet. Når denne tilstand opstår, kan der komme forskellige bivirkninger, som følge af den dårlige blodcirkulation i benene:Åreknuder: Åreknuder opstår, når veneklapperne er defekte, så blodcirkulationen påvirkes, og blodet hober sig op i puljer. Derfor er åreknuder en bivirkning ved venøs sufficiens, som ofte forekommer. Venøse bensår: Når man lider af venøs insufficiens, er blodcirkulationen i benene utilstrækkelig, og dette påvirker huden på underbenet, særligt anklerne. Huden kan blive mere grov, ændre farve, udvikle eksem, og i værste tilfælde opstår der bensår. Disse bensår kan være på størrelse med en håndflade, sårbunden kan være gul eller rødlig, og såret kan have meget svært ved at hele. Tromboflebitter: Tromboflebitter er små blodpropper i de overfladiske vener. Tromboflebitter er en betændelsestilstand i venerne, som medfører, at venen hæver op, blodkarret bliver ujævn, og derfor klumper blodet lettere, og der dannes en blodprop.Dyb venetrombose: En blodprop der opstår i en dyb vene, hedder dyb venetrombose, og denne tilstand er af mere alvorlig grad, fordi blodproppen kan vandre og sætte sig i lungerne. Derfor er dyb venetrombose en mere alvorlig bivirkning ved venøs insufficiens.
Det er ikke muligt at behandle venøs insufficiens, men man kan forbedre tilstanden og dermed mindske symptomerne. For at finde den rette behandling til forbedring af tilstanden, tages der højde for forskellige faktorer:
Der findes forskellige måder hvorpå, man kan forbedre tilstanden eller minimere risikoen for at venøs insufficiens forværres yderligere. Støttestrømper: En af de mest almindelige behandlingsformer mod venøs insufficiens er brug af kompressionsstrømper. En kompressionsstrømpe er med til at lave et pres på venerne, så blodcirkulationen forbedres og hævelsen mindskes.Forbedring af blodcirkulationen: Man kan selv tage visse forholdsregler, når det gælder en forbedring af blodcirkulationen.
Medicinering: Hvis venøs insufficiens har medført tromboflebitter eller inflammation i et bensår, kan der gives medicinering herefter.
Som tidligere beskrevet opstår åreknuder ofte sammen med venøs insufficiens. Det vil sige, at man kan forbedre blodcirkulationen og dermed mindske symptomerne på venøs insufficiens ved at få lavet en åreknudebehandling. Der findes forskellige behandlingsmetoder til fjernelse af åreknuder:Laserbehandling: Et kateter føres ind i venen, hvorefter speciallægen fører laseren ind og langsomt trækker ud. Dette får venen til at lukke sig, og blodet vil herefter løbe andre veje, og åreknuderne forsvinder. Skumbehandling: Et medikament sprøjtes ind i venen, som forsegles, og blodet finder derefter andre veje, og åreknuderne forsvinder. Flebektomi: Åreknuder kan medføre psykiske gener, hvis åreknuderne er meget synlige. Til at fjerne store og synlige åreknuder, bruges flebektomi, hvor der laves et mikrosnit på huden, hvorefter et stykke af venen trækkes ud. Denne behandlingsform bruges ofte sammen med skum – eller laserbehandling.
Venøs insufficiens er en tilstand med dårlig blodcirkulation forårsaget af slidte eller defekte veneklapper. Der findes forskellige symptomer på venøs insufficiens, blandt andet tunge og trætte ben, og i sværere tilstande venøse bensår og åreknuder. For at kunne diagnosticere venøs insufficiens skal en speciallæge lave en ultralydsundersøgelse, hvor blodets kredsløb og hastighed kan identificeres. Denne undersøgelse foregår med duplex ultralyd, og det er muligt at få foretaget forundersøgelsen ved Dansk Venecenter. Venøs insufficiens kan ramme alle, men der er forskellige faktorer, som influerer og dermed også forskellige forholdsregler, man kan tage for at minimere risikoen eller forbedre en allerede opstået tilstand. Har man venøs insufficiens er der bivirkninger forbundet med dette, som kommer i forskellige sværhedsgrader. En almindelig bivirkning er åreknuder, der netop opstår, når blodcirkulationen er dårlig, på grund af defekte veneklapper, så blodet samles i puljer og skaber åreknuderne. I mere alvorlige tilfælde kan venøs insufficiens føre til dyb venetrombose, som er en blodprop i en dyb vene, og denne blodprop kan vandre og sætte sig i lungerne. Det er ikke muligt at behandle venøs insufficiens, men man kan forbedre tilstanden og minimere risikoen for forværring. Dette gøres ved forskellige tiltag, heriblandt brug af kompressionssokker og andre tiltag, som kan forbedre blodcirkulationen, blandt andet åreknudebehandling, hvis der er opstået åreknuder i forbindelse med venøs insufficiens.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg
.jpeg)
