Åreknuder, også kaldet varicer, er meget almindelige i befolkningen. Én ud af tre personer vil opleve at have åreknuder i løbet af deres liv. Man kan med andre ord sige, at åreknuder er en folkesygdom.Åreknuder ses ofte som snoede vener lige under hudoverfladen. Eftersom blodet i åreknuderne er iltfattigt, syner de blålige, og eftersom de er overfyldt med blod, ses de meget tydeligt på benet som tykke buler. Åreknuder opstår ofte først ved knæhasen og spreder sig mest ned af benet, men også op af låret.
Hvordan åreknuder / varicer, der skal opereres, opstår
Årsagen til at åreknuder opstår, er at iltfattigt blod, der skal pumpes mod hjertet til iltning, ikke bevæger sig som det skal gennem venerne, fordi veneklapperne er utætte og forhindret i at fungere, som de skal.Det, at nogle klapper ikke er i stand til at forhindre blodet i at strømme tilbage, skyldes, at disse veneklapperne er utætte, og det at en person lider af utætte veneklapper skyldes oftest arvelige faktorer. Folk, der har forældre med åreknuder vil med meget stor sandsynlighed selv få åreknuder.
For personer, der er i risikogruppen for at få åreknuder, er blodcirkulationen afgørende for, hvorvidt åreknuder opstår, og hvor omfattende de bliver. En god blodcirkulation gør det lettere for blodet at pumpes mod hjertet, hvorimod en dårlig blodcirkulation gør at blodet pumpes langsommere, og dermed risikerer at hobes op i de vener, hvor veneklapperne er slidte og ikke fungerer optimalt.
Derfor opereres åreknuder / varicer
Personer der vælger at få sine åreknuder opereret, skyldes forskellige årsager. De forskellige årsager er til dels fysiske, men også psykologiske årsager relateret til, hvordan åreknuder ser ud på benet.Det fysiske besvær er hovedsageligt mild ømhed, en følelse af tunge ben og kløe på huden. Når alvorlige tilfælde af åreknuder opstår, kan det medføre sår på den nederste del af benet, og disse sår kan have svært ved at hele. Da åreknuder ofte vokser over længere tid, bliver personen med åreknuderne vant til det besvær, der følger med. Dette inkluderer en tilvænning til milde smerter, følelsen af tunge ben og de kosmetiske gener ved åreknuder.For en person, der har haft åreknuder i en længere periode, kan en operation af disse have en enorm uventet lettelse, fordi den tilvænning personen har haft til åreknuderne gennem årene, har gjort, at man har glemt, hvor rart det føles ikke at have åreknuder.
Sådan opererer man åreknuder / varicer
En person med åreknuder, der overvejer operation, skal starte med at snakke med en kirurg til en konsultation og en forundersøgelse, der kommer til at danne grundlaget for en eventuel operation. Under denne forundersøgelse vil kirurgen detaljeret undersøge personens åreknuder og højst sandsynligt bruge ultralyd for bedre at forstå det omfang og karakteristika af de åreknuder, der er grundlag for operationen.Når undersøgelsen er afsluttet, diskuterer kirurgen med patienten om et videre forløb og de muligheder, der er for fjernelse af åreknuderne.Der findes forskellige muligheder for behandling af åreknuder. De fleste er allerede minimalt invasive for patienten, som oftest kan vende direkte hjem efter operation af patientens åreknuder.De moderne metoder, der anvendes til operation af åreknuder, indebærer normalt at et kateter føres ind i den vene hvor åreknuden er. På dette kateter sidder et værktøj, der anvendes til at forsegle åreknuden. Denne forsegling foregår med eksempelvis laser, lim eller skum, som får venen til at lukke sig. Efter at åreknuderne er lukket, krymper de og forsvinder, og blodet vil herefter finde andre veje.Operationen af åreknuder tager ca en time at udføre. Operationen kan udføres på en klinik, uden om et hospital, og kun lokalbedøvelse er nødvendigt. Efter operationen af åreknuder, kan patienten umiddelbart vende hjem igen og genoptage sin normale hverdag kort herefter.
Resumé - Operation af åreknuder
Åreknuder er meget almindelige i befolkningen, og for de der har dem, kan åreknuder påvirke livet negativt. Denne negative indvirkning kan komme fra den milde smerte, åreknuder medfører, eller at benene føles tunge. En anden ulempe kan være, at der opstår sår på benene, der er svære at hele. En person med åreknuder kan også opfatte disse som grimme, og vil derfor ikke vise sig med bare ben. Dette kan have en negativ effekt på mange menneskers liv og være gode grunde til at få opereret sine åreknuder.Inden en person vælger at få opereret sine åreknuder, kan personen selv gøre noget for at reducere omfanget og besværet, der kommer med disse. Forholdsreglerne for at udsætte eller helt undgå kirurgi i åreknuderne handler om at forbedre blodcirkulationen i kroppen. Eftersom åreknuder opstår på grund af utætte veneklapper, der regulerer blodtilstrømningen, kan en forbedret blodcirkulation gøre det lettere for blodet at at blive pumpet til hjertet. Foranstaltninger til forbedret blodcirkulation inkluderer vægttab, øget fysisk aktivitet, undgå at sidde eller stå stille, undgå rygning mm.Den person der vælger at få opereret sine åreknuder, kan henvende sig til en kirurg for en forundersøgelse. De moderne, tilgængelige type operationer af åreknuder, er alle meget enkle og kan gennemføres på cirka en time, efterfulgt af et par dages restitution.