Under en graviditet udsættes kroppen for rigtig mange forandringer. Udover at kroppen bærer på et barn øges kropsvægten markant og hormonbalancen ændres. Dette er med til at øge risikoen for at få åreknuder, og årsagen til dette, vil blive beskrevet i artikelen.
Hvorfor åreknuder opstår
I kroppen har vi vener, og i venerne sidder veneklapper, som er med til at regulere blodgennemstrømningen til hjertet. Hvis disse veneklapper er slidte eller defekte, vil der opstå tilbageløb og blodet hobes op i små pluljer i venerne. Dette giver også et stort tryk på venerne, og åreknuder kan opstå.
Defekte veneklapper og graviditet
Veneklapperne slides ligesom resten af kroppen slides med alderen, så defekte veneklapper ses ofte hos ældre personer. Men denne tilstand er også arvelig, så hvis ens forældre har defekte veneklapper, vil man også selv få det.
Under en graviditet øges kropsvægten markant, og en pludseligt opstået overvægt påvirker også veneklappernes funktion negativt.
Ydermere ændres hormonbalancen når man er gravid, og dette påvirker venernes elasticitet hvilket også kan være årsag til åreknuder.
Disse faktorer, sammenholdt med en begrænset mobilitet, som ofte opstår i takt med en voksende mave, er med til at påvirke forekomsten af åreknuder i en graviditet.
Åreknuder, der er kommet under en graviditet, forsvinder ofte efter endt graviditet. Dog er dette ikke tilfældet hos alle, hvor det vil kræve en åreknudebehandling for at fjerne åreknuderne.
Åreknuder i underlivet i forbindelse med en graviditet
Åreknuder opstået i forbindelse med graviditeten forekommer ofte på benene, hvor trykket er stort. Men under en graviditet er trykket også meget stort på bækkenet og venerne omkring. Samtidig kommer der også et enormt pres på underlivet under selve fødslen, og disse faktorer kan medføre åreknuder i underlivet.
Det kan være meget smertefuldt at have åreknuder i underlivet, og specielt hvis det er noget, man også oplever, imens man er gravid, hvor trykket i kroppen i forvejen er stort.
Behandling af åreknuder
Har man fået åreknuder under en graviditet, og åreknuderne ikke er forsvundet efter endt graviditet, skal åreknuderne behandles af en karkirurg.
Sidder åreknuderne på benene findes der forskellige moderne behandlingsmetoder, der skånsomt fjerner åreknuderne. Hos Dansk Venecenter anvender kun de nyeste teknikker til fjernelse af åreknuder, og den enkeltes individuelle behandling bestemmes efter en forundersøgelse.
Har man derimod fået åreknuder i underlivet i forbindelse med en graviditet, skal man finde en klinik, som specifikt tilbyder behandling af åreknuder i underlivet. Åreknuder i underlivet vil ofte blive behandlet ved injektioner, der kan fjerne åreknuden.