Hævede blodårer på benene – det skal du vide

Medisinsk godkendt af:

Skrevet af:

Magnus Lysemose

Åreknuder, som også kaldes hævede blodårer, er helt almindeligt blandt befolkningen, og den største faktor til forekomsten af åreknuder er genetik. Det vil sige, hvis en af dine forældre har haft hævede blodårer, er du arveligt disponeret for selv at få dem på et tidspunkt i dit liv. Har man hævede blodårer, findes der forskellige, effektive og skånsomme behandlingstyper, og hos Dansk Venecenter bruger vi nordens ledende specialister til behandling af hævede blodårer for at sikre, at patienten tilbydes den nyeste behandlingsform, som er tilpasset den enkelte patient. Den valgte behandlingsform afhænger af, hvor fremskredne dine hævede blodårer er, og hvad behovet derfor vil være.

Hvorfor hævede blodårer opstår

Hævede blodårer kommer i forskellige grader, og kan sidde forskellige steder på kroppen, men det ses oftest på benene omkring knæhasen og underbenet. Hævede blodårer opstår, fordi veneklapperne er slidte og derfor ikke fungerer optimalt. Veneklapperne sidder på indersiden af blodåren og sikrer, at blodet kun løber én vej. Veneklapperne skal åbne og lukke sig, så blodet kan løbe mod hjertet. Hvis klapperne er slidte, vil blodet hobe sig op i puljer, og på grund af det øgede tryk udvider venen sig, og dette danner hævede blodårer.

Hævede blodårer på benene

Hævede blodårer på benene

Åreknuder kan som nævnt også betegnes som hævede blodårer, hvori blodet har hobet sig op i puljer, og oftest forekommer på benene. Disse hævede blodårer på benene kan medføre milde smerter så som uro i benene, kramper og ubehag og i grelle tilfælde føre til irriteret hud, eksem og venøse bensår, som kan have svært ved at hele.

Hvornår hævede blodårer på benene skal behandles

Personer, der har hævede blodårer på benene har i mange tilfælde vænnet sig til de følger, milde smerter og begrænsninger, som de lever med i hverdagen. Disse gener kan blive en så stor begrænsning i hverdagen, at det får meget negative konsekvenser, så som en begrænsning i valg af tøj, og en begrænsning i, hvor man vil vise sig i offentligheden med bare ben. De kosmetiske gener kan være en stor hæmsko, så vedkommende, der har hævede blodårer på benene vælger at få dem behandlet, når de fysiske og kosmetiske gener bliver til en væsentlig begrænsning i hverdagen og forringer livskvaliteten.

Sådan behandles hævede blodårer på benene

Inden den rette behandlingsform vælges, skal personen, som har hævede blodårer på benene, have lavet en forundersøgelse, hvor de hævede blodårer på benene tjekkes med ultralyd. En ultralydsundersøgelse tager ca 30 min og disse kan laves hos Dansk Venecenter. Efter en forundersøgelse vurderer karkirurgen, hvilken behandlingsform der passer bedst til den enkelte patient, for at opnå det bedste resultat.

De hævede blodårer på benene, kan behandles ved forskellige metoder, alt afhængig af, hvor fremskredne de hævede blodårer er.

Alle behandlinger udføres under lokalbedøvelse – uanset metode. Her lægges en bedøvelse ind langs den syge blodåre, så bedøvelsen omgiver åren. Dette betyder både, at indgrebet ikke kan mærkes, og at blodåren bliver lettere at lukke, da der lægges pres på blodåren.

Hos Dansk Venecenter er der opnået gode resultater ved blandt andet lim -, skum- og laserbehandling, hvor der sprøjtes en væske ind i blodåren, eller føres en laser ind i blodåren igennem et kateter, hvorefter åren lukkes, krymper og til sidst forsvinder. Herefter vil blodet finde andre veje, og de hævede blodårer på benene forvinder.

Andre behandlingsformer

En person, som har meget tydelige åreknuder kan få åreknuderne behandlet med flebektomi, og denne behandlingstype bruges til at fjerne den kosmetiske del af åreknuderne. Her ligges et mikrosnit i huden ved siden af den syge blodåre, hvorefter en lille krog indsættes under overfladen af huden for at fjerne blodåren gennem det lille snit. Den syge, hævede blodårer trækkes ud, og åreknuden er herefter fjernet.

Efter en behandling af hævede blodårer på benene

Når du har fået behandlet dine hævede blodårer på benene, er der nogle ting, som er vigtige at være opmærksomme på. Efter operationen kan området omkring godt hæve op som et blåt mærke og være ømt og spændt i op imod 14 dage efter behandlingen, hvorefter det fortager sig.

Det er vigtigt at holde kroppen i gang, efter man har fået fjernet de hævede blodårer på benene, for dette er med til at holde gang i blodcirkulationen i hele kroppen. Dog skal man undgå sport med høj puls, men efter det første døgn kan man som oftest vende tilbage til sit normale aktivitetsniveau.

I nogle tilfælde er støttestrømper en del af behandlingen, men dette vurderer karkirurgen efter operationen.

Opsummering – hævede blodårer på benene

Åreknuder, der også kan betegnes som hævede blodårer, opstår, fordi veneklapperne i blodårerne er slidte, og derfor samles blodet i puljer og medfører hævede blodårer. Disse forekommer oftest på benene, og kan give milde smerter og begrænsninger i hverdagen. Der findes forskellige, effektive behandlingsmetoder til hævede blodårer på benene, så som skum-, lim- og laserbehandling, og til at fjerne den synlige del af blodåren anvendes flebektomibehandling. Alle behandlinger udføres med lokalbedøvelse og efter endt behandling af hævede blodårer på benene er der minimal rekonvalescens.

Kilder

Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:

No items found.

Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.

Ofte stillede spørgsmål

keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
Boka en konsultation
Vi är redo att hjälpa dig med dina åderbråck.

Det Udvidede Frie Sygehusvalg

Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.

Læs mere om frit sygehusvalg

Kontakt os