Der findes utrolig meget information omkring forskellige typer creme mod åreknuder, creme som kan lindre åreknuder og creme som kan fjerne åreknuder. Men kan det virkelig være sandt, at man kan købe creme, der kan få ens åreknuder til at forsvinde? Dette vil vi gå i dybden med i denne artikel.
Inden vi kan besvare, om der findes cremer mod åreknuder, vil vi forklare, hvad åreknuder er, og hvorfor åreknuder opstår.
Generelt om åreknuder
Åreknuder opstår på benene, særligt læggen, men åreknuder kan også komme på lårene og på anklerne. Åreknuder kan se meget forskellige ud og kan være både store, tykke og snoede og bule meget ud på huden, og åreknuder er ofte blå eller lilla i farven.
Åreknuder kommer, når veneklappernes funktion er nedsat. Veneklapperne sidder på indersiden af venerne, og veneklappernes opgave er at sørge for, at blodet løber i én retning mod hjertet for at blive iltet. Når klappernes funktion er nedsat, vil der opstå tilbageløb. Det vil sige, at blodet løber baglæns, hvilket forøger trykket i venerne og blodet hobes op i puljer. Denne tilstand kan medføre åreknuder.
Symptom på åreknuder
Har man åreknuder, vil tilstanden i de fleste tilfælde forværres gradvist med årene. Åreknuder inddeles i CEAP-klassification:
Denne gradering viser, hvordan åreknuder kan udvikle sig, og hvilke symptomer og følgesygdomme åreknuder kan give.
De typiske symptomer er:
- Kløe
- Uro i benene
- Tyngdefornemmelse
- Hævelse
- Kramper
Ved mere fremskredne åreknuder kan symptomerne være:
- Ødemer
- Eksem og pigmentering
- Venøse bensår
- Blodpropper
Lindring af åreknudesymptomer
Har man åreknuder, som medfører symptomer af mildere karakter, findes der forskellige tiltag, der kan være med til at lindre disse symptomer. Disse tiltag handler alle om at forbedre blodcirkulationen i benene. Dette opnås ved eksempelvis aktivitet, venepumpeøvelser eller støttestrømper. Disse tiltag kan i nogle tilfælde lindre det ubehag, som åreknuderne medfører, men de kan ikke fjerne åreknuderne.
Creme mod åreknuder
Der findes rigtig meget information på internettet omkring creme mod åreknuder, og hvad creme mod åreknuder kan gøre. Nogle steder står der, at creme mod åreknuder kan bidrage til at reducere åreknuderne. Har man fået åreknuder, kan symptomerne lindres ved ovennævnte tiltag, men åreknuderne kan kun forsvinde ved behandling. Det vil sige, at der ikke findes nogen creme mod åreknuder, der kan behandle dem, eller nogen åreknudecreme, som kan reducere dem.
Behandling af åreknuder
Det er blevet fastslået, at det ikke er muligt at fjerne sine åreknuder med creme, og at der heller ikke findes en creme, der kan reducere åreknuderne. Åreknuder kræver behandling for at blive fjernet, og åreknuder behandles i dag med meget milde behandlingsformer.
Hos Dansk Venecenter fjernes åreknuder med laser, skum og flebektomi.
- Laserbehandling: Ved en laserbehandling mod åreknuder, lukkes stamvenen, som forårsager åreknuden, ved hjælp af varmen fra laseren. Når venen er lukket, løber blodet en anden vej, så åreknuden forsvinder.
- Skumbehandling: Venen, der forårsager åreknuden, lukkes ved hjælp af et lægemiddel. Dette lægemiddel forsegler venen, således at åreknuderne forsvinder. Skumbehandling anvendes ofte til patienter, som tidligere er blevet behandlet for åreknuder.
- Flebektomi: Flebektomi er en behandlingsform, der anvendes til at fjerne de synlige åreknuder. Ved flebektomi laves et mikrosnit, hvorefter en lille del af åreknuden fjernes, så åreknuden ikke længere buler ud og er synlig på huden. Flebektomi bruges ofte i kombination med laser eller skum.
Opsummering - Creme mod åreknuder
Der findes meget information på internettet omkring creme mod åreknuder og forskellige typer cremer, som menes at kunne reducere åreknuder. Åreknuder opstår på grund af defekte veneklapper, der medfører en tilstand, som kan give åreknuder. Der findes forskellige tiltag, som handler om at forbedre eller opretholde en god blodcirkulation, hvilket kan være med til at lindre eventuelle åreknudesymptomer. Når man har fået åreknuder vil det kræve behandling for at fjerne dem. Man kan altså ikke bruge en creme, der kan reducere åreknuderne eller anvende åreknudecreme, der kan fjerne dem.
Dansk Venecenter tilbyder skånsomme behandliger af åreknuder, hvor kun de nyeste metoder anvendes.