Skinnebenssår: Hvad er Clcus Cruris, og hvordan behandles det?

Et skinnebenssår er et åbent sår på underbenet, som ikke heler normalt og ofte vender tilbage. Det medicinske navn er ulcus cruris, og i størstedelen af tilfældene er årsagen venøs – det vil sige, at blodet ikke løber ordentligt tilbage gennem venerne i benet. Denne type sår opstår typisk efter længerevarende problemer med blodcirkulationen og er tæt forbundet med kronisk venøs insufficiens og åreknuder.

For mange patienter er skinnebenssåret det første tegn på, at der er noget alvorligt galt i venesystemet. Det kan være smertefuldt, sværthelende og have stor betydning for livskvaliteten. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan det opstår – og at tage det alvorligt fra starten.

Hvad er et skinnebenssår?

Skinnebenssår er kroniske sår på underbenet, som typisk sidder lige over anklen. De opstår, når det venøse blodtryk i benet over tid bliver så højt, at vævet tager skade. Hudens struktur svækkes, og der dannes åbne sår, som kroppen har svært ved at hele.

Denne type sår udvikler sig ofte langsomt og er kendetegnet ved, at de bliver ved med at vende tilbage – især hvis den bagvedliggende årsag ikke bliver behandlet.

Symptomer og udvikling

Skinnebenssår opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Forud er der som regel tegn, som patienten måske ikke forbinder med et sår:

• Tunge og hævede ben, især sidst på dagen
  
  
• Misfarvning af huden omkring anklen
  
  
• Tør og kløende hud (staseeksem)
  
  
• En brændende eller trykkende fornemmelse
  
  
• Små sår, der ikke heler normalt
  
  

Efterhånden kan huden give efter, og der opstår et sår. Det er ofte overfladisk, væskende og rødligt med gullige områder. Uden behandling risikerer det at blive inficeret og udvikle sig til et mere alvorligt problem.

Hvis man samtidig oplever hævede ben, er det vigtigt at få vurderet, om det hænger sammen med venøse kredsløbsproblemer – vi har skrevet mere om det i denne artikel om hævede ben.

Hvorfor opstår skinnebenssår?

Den mest almindelige årsag er, at veneklapperne i benene ikke fungerer ordentligt. Når de svigter, løber blodet ikke effektivt tilbage mod hjertet og bliver i stedet stående i benets vener. Det skaber kronisk tryk, der med tiden skader vævet i underhuden og giver risiko for sårdannelse.

Denne tilstand kaldes kronisk venøs insufficiens – en lidelse, der ofte opstår som følge af åreknuder eller tidligere blodpropper i benet. Du kan læse mere om det i vores artikel om venøs insufficiens, hvor vi går i dybden med, hvordan man genkender og behandler tilstanden.

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle skinnebenssår:

• Ubehandlede åreknuder
  
  
• Tidligere dyb venetrombose
  
  
• Nedsat mobilitet
  
  
• Overvægt
  
  
• Arvelighed
  
  
• Rygning
  
  

En tidligere blodprop kan især være en udløsende faktor. Hvis du har haft DVT, kan veneklapperne være beskadigede – og det giver grobund for kroniske sår. Læs mere om, hvordan blodpropper i benet kan give varige gener i artiklen om blodprop i benet.

Behandling af skinnebenssår

Effektiv behandling handler ikke kun om at hele såret – men også om at tage fat i årsagen. Ellers kommer såret tilbage.

Kompression

Kompressionsstrømper eller -bandager reducerer det venøse tryk og fremmer blodets tilbageløb. Det er grundlaget for behandlingen og nødvendigt for, at såret får ro til at hele.

Sårpleje

Såret skal renses og behandles korrekt med moderne bandager, som beskytter og skaber optimale forhold for heling. Det kræver ofte regelmæssig kontrol og tilsyn af sundhedsfagligt personale.

Behandling af venesystemet

Hvis venesystemet er svækket, bør det vurderes, om en behandling er nødvendig. Mange patienter med skinnebenssår har gavn af en vurdering med ultralyd og eventuel behandling af åreknuder. Du kan læse om forskellige behandlingsformer i artiklen om dårligt blodomløb i benene, hvor vi også dækker mulighederne for at genoprette kredsløbet.

Forebyggelse

Når et skinnebenssår først er opstået, har man øget risiko for at få det igen. Derfor er forebyggelse helt afgørende:

• Brug kompressionsstrømper dagligt (efter sundhedsfaglig vurdering)
  
  
• Bevæg dig regelmæssigt – gerne gåture
  
  
• Løft benene, når du hviler
  
  
• Undgå længerevarende stillesiddende eller stående positioner
  
  
• Behandl åreknuder i tide
  
  

Forebyggelse handler i høj grad om at forstå sin venehelbred og tage ansvar for det tidligt. Vi har samlet flere konkrete råd på vores hovedside om åreknuder.

Hvornår bør man søge hjælp?

Du bør kontakte en specialiseret klinik, hvis:

• Du har haft et sår på benet i mere end 2 uger
  
  
• Såret heler langsomt eller bliver værre
  
  
• Du samtidig har hævede ben, misfarvning af huden eller synlige åreknuder
  
  
• Du tidligere har haft blodpropper eller åreknuder
  
  

Jo tidligere et venøst sår bliver identificeret og behandlet, desto større er chancen for, at det heler uden komplikationer – og at du undgår tilbagefald.

‍