Åreknuder i underlivet opstår hyppigst hos kvinder i forbindelse med deres graviditet. For rigtig mange forværres denne tilstand jo tættere de kommer på fødslen, og hos mange forbliver tilstanden uændret efter endt graviditet. I artiklen vil vi komme ind på, hvad åreknuder er, hvorfor nogle kvinder får åreknuder i underlivet, og hvorfor tilstanden ofte opstår i forbindelse med en graviditet.
Åreknuder rammer cirka 1 ud af 3 voksne på et tidspunkt i livet, og de kommer i høj grad på grund af genetik. Det vil sige, at hvis en af dine forældre har haft åreknuder, er du genetisk disponeret for selv at få åreknuder. I kroppen har vi vener, som er de blodårer, der sørger for at transportere det iltfattige blod tilbage til hjertet for at blive iltet. I venerne sidder der veneklapper, der regulerer blodstrømmen således, at blodet kun kan løbe én vej. Som det er med resten af kroppen, vil disse veneklapper slides over tid, og hvis klapperne er slidte eller defekte kan blodet løbe tilbage og samles i puljer og skabe stort pres på venerne. Dette vil give åreknuder, som er snoede og tykke blodårer, der buler ud på huden. Åreknuder er ufarlige, men det kan give årsag til mild smerte i form at tunge og trætte ben, kramper og ubehag. Mere fremskredne åreknuder kan føre til alvorlige sygdomstilfælde så som eksem, venøse bensår og tromboflebitter.
Det er ofte set, at en gravid kvinde får åreknuder i løbet af graviditeten. Under en graviditet øges kvindens kropsvægt markant, og den pludseligt opstået ”overvægt” påvirker blodcirkulationen og lægger ekstra pres på venerne, hvilket kan medføre åreknuder. Udover disse ændringer, ændres hormonbalancen betydeligt, hvilket også kan påvirke forekomsten af åreknuder. Den stigende mængde af kønshormonet progesteron får væggene i venernes blodkar til at give efter, og dette er med til at øge risikoen for at få åreknuder. Under en graviditet kommer der stort pres på de store blodkar i bughulen og ned i bækkenet. Livmoderen trykker på den store vener, som leder blodet fra benene og op til hjertet, som forårsager øget tryk på venerne i benene, omkring endetarmen og i underlivet. Typisk ses åreknuderne på underbenet, i knæhasen og op ad låret, men i mere sjældne tilfælde opstår de i underlivet, omkring skeden og mellemgulvet. Har man fået åreknuder i underlivet kan disse også brede sig ned til den inderste del af låret eller om på bagsiden af låret.Mange af de kvinder, der har åreknuder, har haft dem før de blev gravide, men en graviditet vil forværre tilstanden. Udover den ekstra kropsvægt, fordobles blodmængden også under en graviditet, hvilket yderligere bidrager til et øget tryk på venerne. Tilstanden med åreknuder i underlivet vil ofte forværres ved flere graviditeter.
Man kan ikke forhindre, at åreknuderne i underlivet opstår, men man kan tage forskellige forholdsregler, som kan være med til at minimere risikoen og undgå at tilstanden eventuelt forværres.
Ved at have fokus på disse forskellige faktorer, kan man aktivt selv være med til at reducere risikoen for åreknuder i underlivet.
Har man åreknuder i underlivet kan der være forskellige symptomer forbundet ved dette. Symptomerne kan være forskelligt fra person til person, og nogle kvinder vil have større gener end andre. Nogle af de mest sete symptomer på åreknuder i underlivet er:
Har man nogle af disse symptomer, er det en god ide at få det tjekket, for hvis man har åreknuder, der ikke bliver behandlet, kan man risikere at tilstanden forværres, og at de breder sig til andre områder. Åreknuder forekommer oftest på benene, så har man åreknuder i underlivet kan det hænde, at de breder sig ned ad låret og derefter giver flere gener – både fysiske og psykiske gener.
Åreknuder i underlivet kan give milde smerter og være en psykisk gene. De fysiske smerter kan være en trykkende fornemmelse, svie og ømhed ved samleje. Både de fysiske og psykiske gener kan være årsag til at kvinden, som har dem, føler sig begrænset i sin hverdag og får en forringet livskvalitet. Åreknuder i underlivet kræver behandling for at fjerne dem, og ofte har åreknuderne bredt sig ned ad låret, som kan behandles ved sklerosering, hvor et medikament sprøjtes ind i venen, som herefter lukkes og blodet finder andre veje. En anden behandlingsmetode, som ofte også benyttes, er laserbehandling, hvor et kateter føres ind i venen, hvorefter laseren føres ind og trækkes langsomt tilbage, hvilket får venen til at lukke sig, og blodet finder derefter andre veje. Når blodet løber andre veje, vil åreknuderne forsvinde. Hvis man er i tvivl, om man har åreknuder i underlivet, er det en god ide at få det tjekket ved en ultralydsundersøgelse, hvor en speciallæge kan identificere blodgennemstrømningen i venerne. Hvis man ønsker at få behandlet sine åreknuder er det bedst at vente, til at man har fået de børn, man påtænker, så man ikke risikerer, at åreknuderne i underlivet atter kommer igen grundet en ny graviditet.
Som beskrevet er det ofte i forbindelse med en graviditet, at åreknuderne i og omkring underlivet opstår. Risikoen for åreknuder i underlivet vil også være større ved flerfoldsgraviditet – altså hvis en kvinde er gravid med tvillinger eller mere. Det er ikke selvskrevet, at åreknuderne forsvinder efter endt graviditet, og hvis man går igennem flere graviditeter, er sandsynligheden for at åreknuderne forsvinder mindre.
Åreknuder i underlivet forekommer ofte i forbindelse med en graviditet, fordi en graviditet medfører væsentlige ændringer i kroppen, der er med til at påvirke forekomsten af åreknuder. Åreknuder i underlivet kan forårsage ømhed, svie og kløe, frembuling af blodårer og en værkende fornemmelse. Har en kvinde åreknuder i underlivet kan disse åreknuder brede sig til ned ad låret og derfor forårsage flere gener, være en fysisk og psykisk begrænsning, der kan være med til at forringe livskvaliteten. Har kvinden åreknuder i underlivet, der er opstået i forbindelse med en graviditet, vil tilstanden ofte forværres i takt med flere graviditeter eller ved flerfoldsgraviditet. Har åreknuderne i underlivet bredt sig til lårene eller længere ned ad benene, findes der forskellige behandlingsmuligheder til fjernelse af åreknuder, eksempelvis sklerosering eller laserbehandling. Ved disse metoder lukkes venen med henholdsvis et medikament eller en laser, som vil medføre at åreknuderne forsvinder.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg