Venesygdomme er noget, der kan ramme alle, men det ses hyppigst hos ældre personer, overvægtige og hos kvinder, der er eller har været gravide. Der findes forskellige typer af venesygdomme, og de mest almindelige vil blive beskrevet her i artiklen.I kroppen har vi arterier, som transporterer det iltrige blod ud til kroppen, og så har vi vener, der transporterer det iltfattige blod tilbage til hjertet for at blive iltet. I venerne sidder veneklapper, der hjælper blodet til at løbe den rigtige vej tilbage til hjertet. Der findes tre slags vener: Dybe vener, overfladiske vener og perforantvener. En venesygdom kan altså påvirke alle 3 typer af vener. Veneklapperne i venerne er med til at regulere blodgennemstrømningen, således at der ikke opstår tilbageløb, og de sørger for, at der er en god blodcirkulation. Hvis disse vener er defekte eller ødelagte, vil det påvirke blodcirkulationen negativt, hvilket vil have nogle bivirkninger, der kan føre til venesygdomme.
Forskellige typer af venesygdomme
Venesygdomme opstår ofte i takt med at blodcirkulationen i benene er dårlig, og at veneklapperne ikke fungerer tilstrækkeligt. De mest almindelige venesygdomme er:
Åreknuder
Åreknuder, også kaldet varicer, er en pulje af blod, der har hobet sig op i venen, som oftest forekommer på underbenet eller i knæhasen. Når blodgennemstrømningen i benene er forringet, forårsaget af slidte veneklapper, kommer der tilbageløb, hvilket resulterer i et øget pres på venen, hvor i blodet samles i puljer. Dette kan forårsage åreknuder, der er en tyk og blålige blodårer, der buler ud på huden. Åreknuder kan give milde smerter så som uro, træthed og tyngdefornemmelse i benene, og i mere alvorlige tilfælde kan åreknuder give eksem eller bensår. Åreknuder er en af de mest almindelige venesygdomme, og det rammer cirka 30% af befolkningen.
Karsprængninger
Karsprængninger er små, tynde blodårer, der ligner et net på huden. Karsprængninger optræder tit sammen med åreknuder, og folk der har karsprængninger kan også have åreknuder uden at være bevidste om det. Karsprængninger giver ikke nogen fysiske gener, men det kan være en stor kosmetisk gene, og tilstanden kan forværres over tid. Karsprængninger er også en meget almindelig venesygdom, som rigtig mange mennesker har, og det forekommer oftest på benene eller i ansigtet.
Årebetændelse
Årebetændelse er en betændelsestilstand i en overfladisk blodåre, hvor der er opstået små blodpropper, også kaldet tromboflebitter.Betændelsestilstanden i venen skyldes ofte dårlig blodcirkulation, hvilket kan forårsage, at blodet koagulerer og skaber små blodpropper. Årebetændelse er en mere alvorlig venesygdom, fordi blodpropperne kan vandre mod lungerne.
Venøs insufficiens
Venøs insufficiens kan være en kronisk venesygdom, og venøs insufficiens er den tilstand, der opstår, når veneklapperne er ødelagte, så blodgennemstrømningen er forringet, og blodet har svært ved at løbe tilbage til hjertet for at blive iltet. Venøs insufficiens hænger ofte sammen med åreknuder, da åreknuder netop opstår grundet dårlige veneklapper.
Venøse bensår
Venøse bensår kan være en alvorlig venesygdom, og bensåret opstår, når blodcirkulationen i benene er forringet. Dette kan blandt andet skyldes overvægt, åreknuder, venøs insufficiens eller længerevarende sengeleje. Venøse bensår forekommer ofte på underbenet omkring anklen, og selve såret kan være på størrelse med en håndflade. Bensåret er en alvorlig venesygdom, fordi det kan have meget svært ved at hele og give anledning til inflammation og ødemer.
Dyb venetrombose
En af de mere alvorlige venesygdomme er dyb venetrombose, som er en blodprop i en dyb vene i benet, bækkenet eller armen. Dyb venetrombose opstår eksempelvis ved længerevarende sengeleje, overvægt, lange flyrejser mm., og det kan også opstå i forbindelse med svære åreknuder, hvor der er meget dårlig blodgennemstrømning i benene. Har man symptomer på denne alvorlige venesygdom, skal man kontakte sin læge hurtigst muligt.
Risikofaktorer ved venesygdomme
Der findes forskellige risikofaktorer, der er med til at påvirke forekomsten af venesygdomme. Dette er blandt andet:
- Arvelighed
- Hormonelle faktorer
- Overvægt
- Længerevarende sengeleje
- Længerevarende stillesiddende og stillestående
- Graviditet
- Usund livsstil
- Inaktivitet
De fleste af disse risikofaktorer er noget, man selv kan gå ind og påvirke, så man er bevidst omkring risikoen for at få en venesygdom. Har en af dine forældre en venesygdom, er man selv genetisk disponeret for at få en venesygdom, og derfor er det ekstra vigtigt at tage de forskellige forholdsregler for at minimere risikoen for at få venesygdomme.
Opsummering – venesygdomme
Venesygdomme opstår når blodcirkulationen er forringet, ofte forårsaget af slidte eller ødelagte veneklapper. Der findes forskellige typer af venesygdomme, som kan være mere eller mindre alvorlige, men man kan tage visse forholdsregler for at minimere risikoen for at få en venesygdom.
