På indersiden af venerne i benene sidder der klapper, såkaldte veneklapper, og disse veneklapper er med til at regulere blodgennemstrømningen i kroppen. Hvis veneklapperne er ødelagte, vil det have nogle bivirkninger, der kan være af mere alvorlig grad. I artiklen vil vi beskrive, hvad ødelagte veneklapper er, hvilken funktion veneklapper har, og de forskellige bivirkninger der ved at have ødelagte veneklapper.
For at kunne forstå veneklappernes funktion er det først og fremmest vigtigt at få beskrevet dele af blodets kredsløb i benene. Blodet i benene skal løbe tilbage til hjertet for at blive iltet, og for at få hjælp til dette klemmer benmusklerne på blodårerne i benene og i fødderne for derved at flytte blodet tilbage til hjertet. Når blodet, i benene, løber mod hjertet, løber det imod tyngdekraften, og for at undgå tilbageløb, har vi veneklapper. Når musklerne i benene slapper af, lukker veneklapperne, og dette forhindrer, at blodet strømmer den forkerte vej. Når man bevæger sig, og benmusklerne derfor klemmer på venerne, fungerer venøspumpen effektivt. Hvis man derimod sidder eller står meget i samme position, kan blodet i benene øge trykket. Dette øget tryk kan imidlertid være med til at påvirke venevæggene, som er fleksible, men over tid kan det svække venerne og ødelægge veneklapperne. Dette kan forårsage kronisk venøs insufficiens. Ødelagte veneklapper og kronisk venøs insufficiens hænger ofte sammen, og dette vil blive beskrevet senere i artiklen.
Veneklapper er lokaliseret i ekstremiteter, og det er der, at blodstrømningen ofte kan være udfordret på grund af tyngdekraften, hvilket ses i benene. Derfor vil generne ved at have ødelagte veneklapper ofte manifestere sig i benene. Hvis man lider af ødelagte veneklapper, kan det give nogle af følgende symptomer:
Det er ikke alle med defekte veneklapper, som kan mærke symptomerne, eller som har gener ved det. Mange vil også over tid vænne sig til tilstanden, og symptomerne bliver en normal del af hverdagen.
Når veneklapperne er defekte eller ødelagte, vil blodet i benene have svært ved at løbe tilbage til hjertet for at blive iltet. Dette kan være en kronisk tilstand, og denne tilstand kaldes kronisk venøs insufficiens. Ødelagte veneklapper og venøs insufficiens er arveligt, så hvis det ligger til familien, er der en risiko for, at man selv vil få det på et tidspunkt i livet.Desuden vil veneklapperne også slides over tid, ligesom det er med resten af vores krop, og dette kan medføre, at veneklapperne bliver ødelagte, og derfor ikke fungerer korrekt. Ved venøs insufficiens, hvor veneklapperne er ødelagte, vil blodet hobes op i venen, hvilket medfører, at trykket inde i venen bliver stort, og denne tilstand kan give forskellige gener.
Der er forskellige forholdsregler, man kan tage, for at minimere risikoen for at få ødelagte veneklapper og venøs insufficiens:
Hvis man kender til disse forholdsregler, er der meget, man selv kan gøre for at minimere risikoen for, at klapperne i venerne bliver ødelagte. Ud over ovenstående vil der også være en forøget risiko for at få ødelagte veneklapper i forbindelse med en graviditet. Under en graviditet ændres hormonbalancen og kropsvægten, og disse ændringer er med til at påvirke blodcirkulationen og veneklapperne. Den pludseligt øget kropsvægt er en form for overvægt, som er med til at lægge ekstra pres på venerne og dermed påvirkes blodcirkulationen og veneklappernes funktion. Hos mange kvinder vil tilstanden forbedres efter endt graviditet, men hos nogen forbliver det en kronisk tilstand, der har forskellige bivirkninger, som bliver en gene i hverdagen.
Har man haft ødelagte veneklapper over en længere periode, kan det føre til mere alvorlige bivirkninger:
En af symptomerne på åreknuder er netop defekte eller ødelagte veneklapper, og har man åreknuder, kan denne tilstand forværres, hvis ikke man får åreknuderne behandlet. Svære åreknuder kan medføre eksem og pigmentering på underbenet, der i mere alvorlige tilfælde kan udvikle venøse bensår, der kan have svært ved at hele. I meget alvorlige tilfælde af åreknuder kan der opstå tromboflebitter, overfladiske blodpropper, eller dyb venetrombose, som er en blodprop i en dybere vene, som er af mere alvorlig karakter.
Målet med behandling af de venøse sygdomme, altså behandling af ødelagte veneklapper og venøs insufficiens, er at mindske eller fjerne symptomerne og at minimere yderligere komplikationer, der kan føre til alvorlige sygdomstilfælde. Det vil sige, at det ikke er muligt at behandle selve den ødelagte veneklap, men det er muligt at fjerne eller minimere de gener, der måtte opstå i forbindelse med tilstanden.Venepumpeøvelser: For at forbedre blodcirkulationen i benene er det en god ide at lave venepumpeøvelser. Dette kan gøres både siddende eller stående, når man er på arbejde, når man sidder derhjemme foran fjernsyet etc. Venepumpeøvelser hjælper blodet med at løbe i den rigtige retning, og det er gode øvelser at lave, når man har ødelagte veneklapper. Støttestrømper: Lider man af venøs insufficiens eller ødelagte veneklapper, er støttestrømper en af de mest almindelige behandlingsformer til at lindre generne. En støttestrømpe er med til at lave pres på venerne, så blodgennemstrømningen i benene forbedres.
I venerne i benene har vi veneklapper, der er med til at regulere blodgennemstrømningen, så blodet løber i den rigtige retning, når det løber mod hjertet for at blive iltet. Hvis disse veneklapper er slidte eller ødelagte, vil presset i venerne bliver stort, og dette har nogle forskellige bivirkninger. Tilstanden, hvor veneklapperne er ødelagte kan være en kronisk tilstand, der blandt andet er genetisk betinget, og tilstanden kaldes venøs insufficiens. Lider man af ødelagte veneklapper eller venøs insufficiens kan det føre til åreknuder, som kan give gener og være en begrænsning i hverdagen. Hvis åreknuderne ikke behandles, kan det give mere alvorlige følgesygdomme så som venøse bensår og tromboflebitter.Det er ikke muligt at behandle de ødelagte veneklapper, men man kan forbedre tilstanden og de symptomer, som venøs insufficiens medfører – her er det godt at lave venepumpeøvelser og bære støttestrømper.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg