Der er mange tanker og overvejelser forbundet med beslutningen omkring en åreknudeoperation. Hvornår det rette tidspunkt er for at få foretaget en åreknudeoperation, om det gør ondt at få fjernet åreknuder, samt om man kan risikere at få åreknuder igen? Dette er nogle af de tanker og bekymringer, man kan have, og dette vil blive belyst i artiklen.

Det kan være rigtig svært at nå frem til beslutningen om at få foretaget en åreknudeoperation. En åreknude er en tyk og synlig åreknude, der buler ud på huden, og åreknuder kan give anledning til både fysisk og psykisk ubehag. Symptomerne på åreknuder er ofte tyngdefornemmelse, trætte og hævede ben, og generelt ubehag og uro i benene og fødderne.

Forundersøgelse – Første skridt til en åreknudeoperation

Når beslutningen omkring en åreknudeoperation er truffet, er første skridt at tage kontakt til en klinik, som kan foretage en forundersøgelse. Ved denne forundersøgelse laves en ultralydsundersøgelse af benene, hvor blodets kredsløb identificeres. Her kan speciallægen også få et billede af, om der er åreknuder og hvilken grad af åreknuder, der eventuelt er.

Hos Dansk Venecenter foretages forundersøgelsen altid af en speciallæge, og det tager cirka 20 minutter, og der er ingen smerter forbundet ved undersøgelsen.

Når speciallægen har identificeret åreknuderne, kan den rette behandlingsmetode bestemmes, og der planlægges en tid til selve åreknudeoperationen

Valg af behandlingsmetode til en åreknudeoperation

Den valgte behandlingsmetode til en åreknudeoperation afhænger af forskellige kriterier. Her ses blandt andet på, hvilken grad af åreknuder, der er tale om, den generelle sundhed og livskvalitet, samt om der tidligere er blevet behandlet for åreknuder.

Åreknuder klassificeres ud fra CEAP-system, som graderer åreknuder fra 1-6.

Hvordan foregår en åreknudeoperation?

Åreknuder udvikler sig over tid, så har man åreknuder, som ikke bliver behandlet, vil tilstanden forværres og i værste tilfælde blive af mere alvorlig grad. Åreknuder er i sig selv ikke farlige, men får man ikke opereret dem, kan tilstanden blive værre og det kan medføre alvorlige sygdomstilfælde såsom venøse bensår, der ikke vil hele, eller tromboflebitter og dyb venetrombose.

Åreknuder udvikles over tid, så det vil sige, at har man fået dem behandlet én gang, er der en risiko for, at man kan få åreknuder igen senere i livet i et andet område.

Åreknudeoperation – forskellige behandlingsmetoder

Speciallægen vurderer i samråd med patienten den rette behandlingsform til en åreknudeoperation, som vil være den mest effektive for den enkelte samt give det bedste resultat.

Nogle af de mest moderne og skånsomme metoder til en åreknudeoperation er:

Radiofrekvens

Denne behandlingsform indebærer, at et kateter føres ind i venen, hvor åreknuden er, og kateteret opvarmes med radiofrekvens. Varmebehandlingen kan ikke mærkes og varer i et par minutter. Varmen får venen til at lukke sig, hvilket medfører at blodet ikke kan passere, og åreknuderne vil forsvinde.

Laserbehandling

Ved laserbehandling til en åreknudeoperation fjernes åreknuderne ved at en laser føres ind i venen ved hjælp af et kateter. Laseren trækkes langsomt ud, og varmen fra laseren får venen til at lukkes, og åreknuderne forsvinder. Denne metode til operation af åreknuder er meget anvendt, meget skånsom og giver som ofte et rigtig godt resultat.

Skumbehandling

Har man tidligere fået opereret åreknuder og ønsker en ny åreknudeoperation anvendes ofte skumbehandling. Dette er en behandlingsmetode, der anvendes på mindre vener og overfladiske åreknuder, da den er knap så effektiv som laserbehandling, og derfor ikke egner sig til åreknudeoperation af store vener og åreknuder.  En skumbehandling i kombination med ultralyd indebærer, at et skummiddel injiceres i en blodåre, og skummidlet får venen til at forsegles, og åreknuderne forsvinder.

Disse behandlingsmetoder til operation af åreknuder fjerner den medicinske del af en åreknude. Ønsker man at få fjernet den kosmetiske del, altså den synlige blodårer, der buler ud på benet, anvendes flebektomi.

Flebektomi

Ved en flebektomi laver speciallægen et mikrosnit på huden, hvor åreknuderne er, og med en meget lille krog trækkes et lille stykke af den syge blodåre ud. Dette kan give nogle små ar, som med tiden vil blive mindre synlige. Flebektomi anvendes ofte i sammenhæng med en anden type åreknudeoperation.

Kriterier for at få en åreknudeoperation

Har man smerter og gener på grund af sine åreknuder kan man komme til en forundersøgelse og få tilbudt en åreknudeoperation, hvis dette vurderes som det rette til at afhjælpe problemerne. Er der tale om fysiske smerter og gener får man tilbudt at få en åreknudeoperation.

Efter en åreknudeoperation

Afhængigt af den anvendte behandlingsform vil benet blive pakket ind i bandage umiddelbart efter åreknudeoperationen. Denne bandage skal sidde på i 24 timer.

Det kræver normalvis ingen sygemelding efter en åreknudeoperation og det anbefales at holde sig i gang, så man opretholder en god blodcirkulation.

Resultat af åreknudeoperationen

Efter en åreknudeoperation kan benet godt være hævet og ømt, og der vil forekomme blå mærker eller blodansamlinger i området, hvor åreknuderne er blevet opereret. De blå mærker forsvinder ofte efter et par uger, hvorimod blodansamlinger kan være op til 4-6 måneder om at fortage sig.