Åreknuder rammer rigtig mange mennesker, og mange vælger at leve med det hele deres liv. Derfor er der nok også mange, som spørger sig selv “Kan man fjerne sine åreknuder selv”?. Dette vil vi prøve at klarlægge i artiklen, samt hvordan åreknuder forhindres og om man kan træne sine åreknuder væk. 

Hvordan forhindres åreknuder?

Åreknuder kan ikke forhindres, hvis man er disponeret for det. Men der findes forskellige tiltag, man kan prøve at efterleve for at mindske risikoen for at få åreknuder eller forsinke udviklingen af eventuelle åreknuder. 

Hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for åreknuder

Her er et par tips til at mindske risikoen for at få åreknuder og hvad man selv kan gøre for at lindre symptomer ved åreknuder:

  • Fysisk aktivitet. Når man er fysisk aktiv, er der bedre blodgennemstrømning i kroppen, og i benene, hvilket mindsker risikoen for åreknuder
  • Undgå stillesiddende eller stillestående positioner i for lang tid ad gangen. Når man sidder eller står meget stille forringes blodcirkulationen i benene.
  • Hold dig sund og undgå overvægt. Overvægt og åreknuder hænger ofte sammen, da overvægtige har stort tryk på venerne og ofte også har nedsat blodgennemstrømning. 
  • Brug støttestrømper: I situationer, hvor man kommer til at være stillesiddende over længere tid, kan det være en god ide at bære støttestrømper. Støttestrømper forbedrer blodcirkulationen, hvilket er godt til at mindske forekomsten af åreknuder. 
  • Undgå rygning. Rygning er skadeligt for både sundheden og helbredet og kan derfor have indflydelse på forekomsten af åreknuder. 

Kan man træne sine åreknuder væk?

Det er ikke muligt at fjerne sine åreknuder selv, men man kan tage en række forholdsregler for netop at minimere risikoen for åreknuder. En af disse forholdsregler er at holde sig fysisk aktiv og holde en sund livsstil. Det vil sige, at man kan prøve at minimere risikoen for at få åreknuder på et tidspunkt i livet, men det er ikke muligt at forhindre dem. Man kan altså ikke træne åreknuderne væk, hvis man har fået dem, men har man ikke allerede åreknuder, kan træning være med til at udskyde tidspunktet for, hvornår de eventuelt kommer. Men igen skal det påpeges, at er man arveligt disponeret for at få åreknuder, er det svært at sige, hvornår i livet de vil opstå. 

5 ofte stillede spørgsmål om fjern åreknuder selv

Kan man selv gøre noget ved åreknuder? Det er muligt at lindre sine symptomer på åreknuder ved forskellige tiltag:
- Støttestrømper
- Aktivitet
- Undgå at være stillesiddende og stillestående

Hvad koster det at få fjernet en åreknude? Prisen for en åreknudebehandling varierer alt efter hvilken behandlingsmetode, der skal anvendes. Den eksakte pris fastsættes efter en forundersøgelse hvor karkirurgen kan tilpasse en individuel behandling til dig. Prisen for en åreknudeoperation ligger mellem ca. 8000,- til 24.000,-.  

Hvordan fjerner man tydelige blodåre? En behandling med flebektomi indebærer, at man med meget små snit i huden fjerner de synlige blodårer ved hjælp af et medicinsk instrument, som minder om en hæklenål. Karkirurgen vil herefter trække en lille del af den tydelige blodårer ud, således at de tykke blodårer fjernes.

Hvornår skal åreknuder behandles? Åreknuder kan give anledning til megen uro i benene, kramper, tyngdefornemmelse, eksem og kløe. Ydermere bliver åreknuderne ofte meget tydelige på benene, hvilket mange synes er kosmetisk generende. Det er værd at overveje en åreknudebehandling, når ovenstående bliver et problem for en. Mange oplever en forbedret livskvalitet efter en åreknudeoperation.  

Hvad er veneklappernes funktion? Når blodet, i benene, løber mod hjertet, løber det imod tyngdekraften, og for at undgå tilbageløb, har vi veneklapper. Når musklerne i benene slapper af, lukker veneklapperne, og dette forhindrer, at blodet strømmer den forkerte vej. Er veneklapperne defekte kan det give anledning til, at blodet hobes op i puljer og skaber åreknuder.