Iskæmi og claudicatio intermittens – hvad er forskellen, og hvordan føles det?

Mange oplever smerter eller kramper i benene og undrer sig over, om det skyldes dårlig blodcirkulation som iskæmi eller claudicatio intermittens. Selvom disse to begreber er tæt forbundne, har de forskellige betydninger. I denne artikel forklarer vi, hvad iskæmi og claudicatio intermittens er, hvordan de hænger sammen, og hvad du kan gøre for at få den rette behandling.

Hvad er iskæmi?

Iskæmi betyder nedsat eller stoppet blodtilførsel til et væv eller en del af kroppen. Dette sker ofte, når blodkarrene bliver forsnævrede eller blokerede, hvilket resulterer i, at vævet ikke får nok ilt og næringsstoffer.

I benene kan iskæmi føre til smerter, træthed eller mere alvorlige komplikationer som sår eller vævsdød, hvis blodtilførslen ikke genoprettes. Iskæmi skyldes typisk åreforkalkning (aterosklerose), hvor fedt og kalk ophobes på indersiden af blodkarrene.

Hvad er claudicatio intermittens?

Claudicatio intermittens er en specifik form for iskæmi i benene. Det opstår, når blodtilførslen til musklerne i benene er utilstrækkelig under fysisk aktivitet, f.eks. når du går. Musklerne mangler ilt og energi, hvilket fører til smerter og kramper.

Symptomer på claudicatio intermittens:

• Smerter ved gang: Oftest i lægmusklerne, men det kan også mærkes i lår eller hofter.
• Lindring ved hvile: Smerten forsvinder typisk, når du holder pause.
• Tilbagevendende ubehag: Symptomernes intermitterende (af-og-til) karakter er kendetegnende for tilstanden.

Hvordan hænger iskæmi og claudicatio intermittens sammen?

Iskæmi og claudicatio intermittens er tæt forbundne, men de dækker over forskellige aspekter af kredsløbsproblemer. Iskæmi er et bredt begreb, der beskriver en tilstand, hvor væv ikke får tilstrækkeligt med blodforsyning, og dermed heller ikke nok ilt og næringsstoffer. Dette kan forekomme i mange dele af kroppen, herunder hjertet, hjernen og benene. I benene skyldes iskæmi ofte åreforkalkning (aterosklerose), som forsnævrer blodkarrene og reducerer blodgennemstrømningen.

Claudicatio intermittens er en specifik form for iskæmi, der opstår i benene under fysisk aktivitet. Når musklerne arbejder, kræver de mere ilt, men hvis blodgennemstrømningen er begrænset, kan behovet ikke opfyldes. Dette fører til symptomer som smerter, kramper eller tunghed i benene, som typisk forsvinder efter en kort pause. Under hvile falder muskelvævets iltbehov, og blodforsyningen er tilstrækkelig, hvilket lindrer symptomerne.

Ifølge forskning, der analyserer behandling af claudicatio intermittens, er gangtræning en af de mest effektive metoder til at forbedre symptomerne. En systematisk oversigt viser, at overvåget gangtræning ikke kun forbedrer blodgennemstrømningen, men også kan hjælpe patienter med at gå længere afstande uden smerter. Læs mere om forskningen her.

Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle tilfælde af iskæmi fører til claudicatio intermittens. Hvis blodtilførslen er ekstremt nedsat, kan tilstanden udvikle sig til kritisk iskæmi, som er langt mere alvorlig. Kritisk iskæmi medfører symptomer som hvilesmerter, sår eller endda vævsdød, fordi blodforsyningen er utilstrækkelig, selv når musklerne ikke er aktive.

En artikel offentliggjort i Ugeskrift for Læger fremhæver betydningen af overvåget træningsterapi for patienter med claudicatio intermittens. Forskerne anbefaler, at sådanne programmer implementeres i klinisk praksis for at forbedre patienternes livskvalitet og reducere behovet for mere invasive behandlinger. Læs mere om denne forskning her.

Mens iskæmi refererer til den generelle nedsatte blodtilførsel, beskriver claudicatio intermittens de specifikke symptomer, der opstår som følge heraf under aktivitet. Claudicatio intermittens kan derfor ses som et tidligt advarselstegn på problemer med blodforsyningen i benene. Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og søge behandling for at forhindre mere alvorlige komplikationer

Behandlingsmuligheder for iskæmi og claudicatio intermittens

Behandling afhænger af symptomernes alvorlighed og årsagen til den nedsatte blodtilførsel. De vigtigste mål er at forbedre blodcirkulationen og reducere symptomerne.

1. Livsstilsændringersome text
   • Gangtræning: Regelmæssig motion, især gåture, kan hjælpe med at stimulere blodcirkulationen og udvikle nye blodkar (kollateral cirkulation).
   • Røgfrihed: Rygning forværrer blodkarrenes tilstand og bør stoppes.
2. Medicinsk behandlingsome text
   • Lægemidler til at forbedre blodgennemstrømningen, sænke kolesterol eller reducere risikoen for blodpropper.
3. Kirurgiske procedurersome text
   • Ballonudvidelse (angioplastik): En minimalt invasiv procedure til at åbne forsnævrede blodkar.
   • Bypass-operation: En kirurgisk metode, der skaber en ny blodgennemstrømning udenom den blokerede arterie.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis du oplever smerter eller kramper i benene, der begrænser din daglige aktivitet, eller hvis symptomerne forværres, bør du kontakte en specialist. Tidlig behandling kan forbedre livskvaliteten og reducere risikoen for alvorlige komplikationer som kritisk iskæmi.

Hos Dansk Venecenter tilbyder vi ekspertvurdering og behandlingsmuligheder for blodcirkulationsproblemer. Vores erfarne læger kan hjælpe dig med at få den rette diagnose og behandling.