En del mennesker er ikke klar over, hvordan åreknuder i dag fjernes, hvor der ofte bruges moderne og skånsomme behandlingsmetoder. Mange tror, at man stadig kun anvender den traditionelle metode, stripping, til at fjerne åreknuder. I denne artikel vil vi forklare, hvad stripping er og hvilke behandlingsmetoder, der anvendes i dag til at fjerne åreknuder.

Hvorfor opstår åreknuder i benene?

Åreknuder er overordnet set en pulje af blod, der har hobet sig op i en blodåre, vene. Når det iltfattige blod løber til hjertet for at blive iltet, løber blodet i venerne i benene. Venernes opgave er at føre blodet tilbage til hjertet, og for at undgå tilbageløb, fordi blodet løber mod tyngdekraften, har vi veneklapper. Veneklapperne sidder på indersiden af venerne, og klapperne regulerer blodgennemstrømningen.Veneklapperne kan blive slidt over tid, ligesom resten af kroppen også slides over tid. Når veneklapperne er slidte eller defekte, fungerer de utilstrækkeligt og kan derfor ikke opretholde en normal blodgennemstrømning. Når denne tilstand opstår hobes blodet op i puljer i venerne og trykket inde i venerne forøges, hvilket kan medføre åreknuder. Trykket i venerne er størst i benene, så derfor forekommer åreknuder ofte i benene, og den store vene, der går op til lysken, er tit årsag til åreknuder.

Åreknuder i lysken – stripping

Behandling af åreknuder i lysken – stripping

Har man større åreknuder, som kræver en åreknudebehandling, vil den traditionelle metode være en operativ behandling med stripping. Denne metode er en mere traditionel metode, som ofte anvendes på hospitaler. Stripping indebærer, at et stykke af den defekte vene fjernes fra benet ved et lille snit i lysken. En behandling med stripping foregår ofte i narkose. Stripping er en meget anvendt metode, der har vist gode resultater, men i og med det er en operativ behandling, er metoden ikke lige så skånsom som de nyere metoder til at fjerne åreknuder. Ydermere er rekonvalescenstiden ved stripping længere end ved de nye og moderne metoder.

Nye behandlingsmetoder til at fjerne åreknuder

På private klinikker, der behandler åreknuder, anvendes ofte nye og moderne behandlingsmetoder til at fjerne åreknuder. Hos Dansk Venecenter anvendes kun de mest skånsomme og effektive behandlingsmetoder. Det betyder også at stripping, hvor åreknuderne fjernes ved at trække et stykke af venen ud ved lysken, ikke anvendes. Nogle af de mest moderne behandlingsformer til at fjerne åreknuder er laserbehandling, radiofrekvens, skumbehandling og flebektomi.

Laserbehandling til at fjerne åreknuder

Denne behandlingsform har været veldokumenteret siden 1998 og er en teknik, der skaber intense lysbølger. Laserbehandling foregår under lokalbedøvelse og indebærer, at et kateter indsættes i den syge vener, hvorefter laseren føres ind og langsomt trækkes ud. Varmen fra laseren behandler venen i benet, og det får venen til at lukkes, og det medfører, at åreknuderne forsvinder.

Radiofrekvens – metode til at fjerne en åreknude

Radiofrekvens er, ligesom laserbehandling, en meget effektiv behandlingsmetode til at fjerne åreknuder. Ved denne behandlingsform indsættes et tyndt kateter i venen, som har forårsaget åreknuden, og her indsættes kateteret, som varmes op med radiofrekvens. Varmen får venen til at lukke sig således, at blodet ikke kan passere, og dette får åreknuderne til at forsvinde.

Skumbehandling til at fjerne mindre åreknuder

Skumbehandling anvendes til at fjerne mindre og overfladiske åreknuder eller hos patienter, som tidligere har fået fjernet åreknuder. Med hjælp fra ultralyd injiceres et skummiddel ind i den syge vene, og skummidlet forsegler venen, som medfører, at åreknuderne forsvinder. Denne behandlingsform til at fjerne åreknuder er ikke lige så effektiv som radiofrekvens og laserbehandling, men den god til at fjerne mindre typer af åreknuder.

Flebektomi fjerner den kosmetiske del af åreknuder

Har man meget tydelige åreknuder, kan de fjernes ved flebektomi. Denne behandling fjerner den kosmetiske del af åreknuden, altså de synlige åreknuder på benene. Flebektomi indebærer, at speciallægen laver små snit på huden hvorefter et lille stykke af venen trækkes ud. Der er tale om meget små snit, så det vil være minimalt med tydelig ar. De vil forsvinde over tid.

Efter behandling af åreknuder

Ved disse behandlingsmetoder anvendes kun lokalbedøvelse, det kræver som regel ingen sygemelding, og der er kort rekonvalescens i modsætning til stripping, hvor åreknuderne fjernes ved et snit i lysken. Ved stripping er rekonvalescenstiden 1-2 uger. Efter en åreknudebehandling er det en god ide at holde sig igang og gå nogle ture. Alle, der er blevet behandlet hos Dansk Venecenter tilbydes at komme til efterkontrol 10-12 måneder efter at åreknudebehandlingen er forestået. Ved en efterkontrol tjekker speciallægen at alt ser ud som forventet.

Opsummering på ‘Åreknuder i lysken – Stripping’

Åreknuder er i mange år blevet fjernet ved hjælp af såkaldt stripping. Denne metode er en traditionel metode, som indebærer, at et stykke af venen trækkes ud ved lysken. Stripping anvendes ikke hos Dansk Venecenter, hvor der kun bruges de mest skånsomme og moderne behandlingsformer til at fjerne åreknuder.