Åreknudekirurgi er et andet ord for åreknudebehandling eller åreknudeoperation. Åreknudekirurgi dækker over de forskellige metoder til at fjerne åreknuder på, som indebærer et form for indgreb på benet. Åreknudekirurgi vil for mange associeres med den mere traditionelle metode, stripping, som blev brugt på mange hospitaler for en del år siden. 

Forskellige former for åreknudekirurgi 

De nyeste former for åreknudekirurgi indebærer blandt andet varmebehandling med laser eller radiofrekvens, skumbehandling, limbehandling og flebektomi. Den traditionelle metode til åreknudekirurgi kaldes stripping. 

Åreknudekirurgi med varmebehandling

Nogle af de nyeste og mest effektive metoder inden for åreknudekirurgi er varmebehandling. Varmebehandling til at fjerne åreknuder er en meget anvendt metode, som også er den mest anvendte metode hos Dansk Venecenter. 

Varmebehandling med enten radiofrekvens eller laser indebærer, at varmen får blodkarret, hvor åreknuderne sidder, til at lukkes, og blodet løber herefter andre veje. 

Denne form for åreknudekirurgi er meget mild, da der er tale om, at laserfiberet føres ind i den syge vene, hvorefter den trækkes langsomt ud igen. Det er et minimalt indgreb med ingen eller kort rekonvalescens. 

Denne metode til åreknudekirurgi giver nogle af de bedst mulige resultater og efterlader ingen synlige ar.

Åreknudekirurgi

Åreknudekirurgi i form af skumbehandling

Har man mindre typer åreknuder, eller skal behandles igen for åreknuder, anvendes ofte skumbehandling. Ved skumbehandling injiceres et middel ind i de syge vener, hvorefter venen lukkes og skrumper, og med tiden forsvinder helt. Denne type åreknudekirurgi er en meget mild behandlingsform, og er stort set smertefri.

Åreknudekirurgi til at fjerne synlige åreknuder

Åreknuder opstår, når trykket i venerne er forhøjet, hvilket ofte resulterer i, at åreknuderne derfor buler ud på huden og bliver meget synlige. Når man får behandlet den medicinske del af åreknuder, eksempelvis ved laserbehandling, er det ikke ensbetydendede med, at den synlige del af åreknuden så også forsvinder. Dette vil i mange tilfælde betyde, at den kosmetiske og synlige del af åreknuden skal fjernes ved en anden behandlingsform, kaldet flebektomi. Flebektomi er en type åreknudekirurgi, hvor kirurgen fjerner et lille stykke af åreknuden, som buler ud på huden og skaber den kosmetiske gene. Åreknuden fjernes ved at karkirurgen laver et mikro snit på huden, hvorefter en slags hæklenål bruges til at trække en lille del af åreknuden ud, som derefter skæres væk. Dette efterlader helt små snit på huden, som vil heles over tid og ikke give permanente ar. 

5 ofte stillede spørgsmål om åreknudekirurgi

Hvor lang tid tager det at få fjernet åreknuder? Dette afhænger af omfanget på behandlingen, og om der skal fjernes åreknuder på ét ben eller på begge ben. Normalt varer en åreknudebehandling mellem 45-90 minutter med alt inklusiv.  

Hvor lang tid skal man have støttestrømper på efter operation? I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en kompressionsforbinding efter en åreknudebehandling, og denne skal sidde på i 24 timer. Har man hævelse og milde smerter, kan man vælge at bruge støttestrømper som lindring, men støttestrømperne i sig selv er normalvis ikke en del af efterbehandlingen.  

Kan åreknuder give kramper? Ja. Kramper er en af de hyppigste symptomer ved åreknuder, og dette kan lindres ved støttestrømper.  

Hvem opererer åreknuder? Man kan få opereret sine åreknuder igennem det offentlige på et hospital eller på private veneklinikker.  

Hvornår skal man have støttestrømper på? Støttestrømper kan bruges forebyggende af alle, som døjer med hævelser i ben, trætte fødder og åreknuder.  Fælles for støtte- og kompressionsstrømper er, at de forbedrer blodcirkulationen fra ben og fødder til hjertet, hvilket derfor lindrer ubehag.