Karsprængninger og graviditet | Dansk Venecenter
Nordens førende
Bedste behandlingsmetoder
Udført 25.000+ behandlinger
Artikel

Karsprængninger og graviditet

8.februar, 2022

Under en graviditet sker der en masse forandringer med kroppen, som kan influere på forekomsten af åreknuder og karsprængninger. Når man får karsprængninger i forbindelse med sin graviditet, vil det hos nogle forsvinde igen efter end graviditet, men hos andre forbliver karsprængningerne, som også kan udvikles med tiden.

Når karsprængninger opstår under en graviditet

Når en kvinde gennemgår en graviditet sker der en masse forandringer – Blodvolumen øges markant, kropsvægten stiger meget, hormonbalancen forandres og livmoderen bliver større. Disse forandringer er med til at påvirke venernes funktion, og forandringerne kan øge sandsynligheden for at få karsprængninger. 

Veneklappernes funktion

I kroppen har vi vener, hvis opgave er at transportere blodet i den rigtige retning mod hjertet. Disse veneklapper bliver svært påvirket under en graviditet, da overvægt har negativ indflydelse på veneklappernes funktion. Ydermere vil den ændrede hormonbalance påvirke venernes elasticitet, hvilket i sidste ende kan give karsprængninger. 

Når veneklapperne ikke fungerer optimalt, opstår der tilbageløb, som giver et stort tryk på venerne og skaber puljer af blod og små karbristninger. Dette er karsprængninger. 

Når karsprængninger ikke forsvinder efter endt graviditet

I nogle tilfælde vil åreknuder og karsprængninger, opstået under en graviditet, forsvinde igen efter graviditeten er færdig. Hos andre kræver det behandling for at komme af med karsprængninger. Karsprængninger vil ligesom åreknuder udvikles over tid, så tilstanden vil forværres. Karsprængninger er helt ufarligt og giver kun kosmetiske gener og ikke fysisk smerte, i modsætning til åreknuder.

De kosmetiske gener, som karsprængninger har medført, kan i værste tilfælde være med til at forringe livskvaliteten. Derfor vælger mange at få behandlet sine karsprængninger opstået i forbindelse med en graviditet.

Behandling af karsprængninger

Karsprængninger, som er opstået i forbindelse med en graviditet, kan behandles meget let og skånsomt ved hjælp af sklerosering, skleroterapi. Skleroterapi er en injektionsbehandling, hvor et lægemiddel injiceres i de syge vener, hvor karsprængningerne sidder, og midlet får venen til at lukkes. Når venen er lukket vil blodet løbe andre veje, og karsprængningerne er væk.



Martin Lawaetz Martin Lawaetz er en af Nordens førende specialister inden for moderne åreknudebehandlinger og uddannet karkirurg på Karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i Danmark. Han har mere end 15 års erfaring med behandling af åreknuder med de mest moderne og skånsomme metoder. Martin har været en del af den førende forskning indenfor åreknudebehandling, publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter, og har været med til at indføre moderne åreknudebehandling i Danmark. Martin har også indgående erfaring med behandling af komplekse åreknuder ved brug af en speciel kombination af de moderne, minimalt invasive metoder. En fremgansmåde han har udviklet gennem mange års erfaring, og som vi kalder “The nordic treatment protocol for advanced varicose veins”.