Nordens førende
Bedste behandlingsmetoder
Udført over 25.000 behandlinger
Artikel

Fakta om karsprængninger og behandling af karsprængninger

september 6, 2019

Karsprængninger er små blodkar der ligger så overfladisk på benene, at de er synlige gennem huden. Karsprængninger er ikke det samme som åreknuder, der i stedet er hævede årer og meget mere synlige. Som det siges, ligner karsprængninger ofte et net på huden. Ud over benene kan der også være karsprængninger i ansigtet.

Karbristninger skaber karsprængninger

Årsagen til, at åreknuder i første gang opstår er, at der er brister i venerne, oftest i knæhaserne eller i ansigtet. Disse brister i venerne gør at blodet ikke kan pumpes helt op, men små mængder forbliver i de underliggende vener. Det er disse små blodansamlinger der ser blå- eller lilla agtige ud gennem huden og udgør det der kaldes for karsprængninger.

Karsprængninger eller åreknuder

Karsprængninger er i modsætning til åreknuder aldrig farlige og forårsager ikke smerter eller fysisk ubehag hos den person der har dem. Årsagen til, at karsprængninger er egnet for undersøgelser og behandlinger, er i stedet rent kosmetisk, eftersom mange mennesker synes at de er grimme.
Mange af disse mennesker føler, at de ikke kan klæde sig i beklædningsgenstande der viser deres ben, eftersom de skammer sig over deres karsprængninger, som er synlige på benene.

Karsprængninger er meget mere almindelige i befolkningen, end de fleste tror. Cirka 50 til 55 procent af alle kvinder har karsprængninger, blandt mændene er der noget færre – cirka 40 til 45 procent. Blandt personer over 50 år er det mere end halvdelen af alle personer som har karsprængninger.

Den absolut vigtigste faktorer i hvorfor en person får karsprængninger er arv. Hvis forældrene har karsprængninger, er det sandsynligvis næsten 100 procent sikkert at børnene også får dem. Det eneste der kan påvirkes, er hvornår i livet karsprængningerne kommer. Der findes dog livsstilsfaktorer, der også gør, at karsprængninger kan udvikles, selv hvis en genetisk faktor mangler. Disse faktorer inkluderer overvægt – inklusiv den der kommer med at bære et foster under graviditet, meget stillesiddende, stillesiddende såvel som lidt fysisk aktivitet. Visse hormoner i p-piller og hormoner der kommer med overgangsalderen, kan også påvirke forekomsten af karsprængninger.

De fleste personer der har karsprængninger, ser ingen anledning til at behandle dem, eftersom de ikke er farlige og ikke skaber ubehag for personen som har dem. Der findes dog en hel del personer som synes, at karsprængninger er hæmmende, fordi de opfattes som grimme og mange af disse personer vælger derfor at behandle deres karsprængninger.

Enkelt at behandle karsprængninger

For dem der ønsker at gå videre med behandlingen af karsprængninger for at personen kan opfatte dem som skræmmende så findes der et antal meget smidige måder at gennemføre behandlingen på. De mest almindelige metoder til at behandle karsprængninger er skleroterapi og laserbehandling.

Skleroterapi indebærer at en slags lim injiceres i venerne som er en del af karsprængningerne. Denne lim lukker de beskadigede vener, hvilket efterfølgende leder til at disse vener krymper og forsvinder. Når de beskadigede vener krymper, forsvinder også blodet i dem og fordi det er blodet i venerne der gør dem synlige udefra på huden, forsvinder karsprængningerne også.

Laserbehandling af karsprængninger indebærer at en laser føres ind i de beskadigede vener. Denne laser brænder derefter de beskadigede vener som derefter krymper, blodet i de beskadigede vener forsvinder, og præcis som med skleroterapi indebærer det, at venerne ikke længere er synlige fra ydersiden af huden. Karsprængningerne er borte.

Hvad kan du selv gøre for at undgå at udvikle karsprængninger

Der findes et antal sager som en person selv kan gøre, for at forsinke udviklingen af karsprængninger, samt mindske omfanget af de karsprængninger der opstår.

Disse handlinger for at forhindre dannelse af karsprængninger er alle tilknyttet de risikofaktorer der findes for at karsprængninger skal opstå. De forebyggende foranstaltninger går altså ud på at mindske eller fjerne risikofaktorerne. Det en person kan gøre er at:

Forebygge overvægt eller gå ned i vægt

Undgå stillesiddende eller stillestående positioner ved at tage pauser fra arbejdet eller forsøg at være mere aktiv under det arbejde, for eksempel at gå lidt mere rundt på kontoret.

Motioner regelmæssigt for at øge blodcirkulationen i venerne, hvilket gør det lettere for blodet at flyde opad

Men disse aktiviteter kommer i længden ikke til at påvirke om du får karsprængninger eller ikke, eftersom det er arveligt. Karsprængningerne kan dog udsætte begyndelsen og mindske omfanget af karsprængningerne.

Sammenfatning – Fakta om karsprængninger og behandling af karsprængninger

Det der er vigtigst når man diskuterer om karsprængninger er at skelne karsprængninger fra åreknuder. Karsprængninger er mindre og forårsager ingen problemer, men kan opfattes som grimme og de kan præcis som åreknuder behandles.

Behandlingerne for karsprængninger er de samme som for åreknuder, gennem et enkelt og nemt indgreb lukker de ødelagte årer sig, som derefter krymper og forsvinder, hvilket gør at karsprængningerne forsvinder. Patienten kan forlade klinikken inden for en time og kan vende tilbage til normal aktivitet efter nogle dage med rekonvalescens.

Selvom karsprængninger for det meste er arveligt, kan dets udseende forsinkes og omfanget begrænses, hvis en person ikke sidder eller står stille for længe, motionere, undgår overvægt og bærer klæder som ikke er stramme over benene.



Jørgen Nørby Jørgen Nørby er speciallæge i karkirurgi og én af Danmarks mest erfarne åreknudekirurger. Jørgen har i en årrække været overlæge og ansvarlig for behandlingen af åreknuder ved OUH Svendborg Sygehus i Veneklinikken i Nyborg. Før dette var Jørgen fra 2002-2005 specialeansvarlig overlæge ved Veneklinikken i Frederikshavn. Jørgen er uddannet læge fra Odense Universitet i 1988 og opnåede speciallæge anerkendelse i 1999.