COVID-19 forholdsregler hos Dansk Venecenter
- Læs mere

Dansk Venecenter er meget opmærksomme på den aktuelle situation og forholder sig løbende til myndighedernes anbefalinger.

Pårørende bedes blive hjemme. Efter anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed lukkes klinikkerne for pårørende. Eventuelle ledsagere bedes vente i bilen, med mindre ledsagelse er strengt nødvendigt.

Dansk Venecenter er meget bevidst om den alvorlige situation, der er opstået i forbindelse med udbruddet af Corona virus og følger naturligvis Sundhedsstyrelsens direktiv om at indstille kosmetiske behandlinger frem til 1/7 2019. Berørte patienter vil blive kontaktet direkte med henblik på at flytte aftalen til efter 1/7.

Man kan allerede nu booke tid vedrørende kosmetiske behandlinger fra onsdag 1/7 ved at ringe til os på 4422 5070. Skulle det vise sig, at nedlukningen bliver ophævet før forventet, vil vi kontakte dig med tilbud om at få flyttet tiden frem, hvis dette ønskes.

Hvis du har symptomer på Covid-19 (hoste, ondt i halsen eller feber) skal du ved behov telefonisk kontakte egen læge og må først komme til Dansk Venecenter når infektion med Covid-19 (Corona virus) er afkræftet.

Opdateret: 23.03 2020
Luk
Nordens førende
Bedste behandlingsmetoder
Udført over 25.000 behandlinger
Artikel

Behandling af karsprængninger

maj 8, 2020

Har du tit funderet over, hvad de små, lilla, maskformede tråde på dine ben er? Det er karsprængninger! Karsprængninger er helt normalt at have, og det er noget, som cirka 60% af befolkningen enten har eller vil få på et tidspunkt i livet.

Hvorfor opstår karsprængninger?

Karsprængninger er små og helt tynde blodårer, der ligger lige under huden, så derfor er de meget synlige. Karsprængninger ligner et net, der breder sig, og de syner ofte rødlige eller lilla. 

Karsprængninger opstå af forskellige årsager, der både kan være arvelige og miljøbetingede. Først og fremmest er alder en væsentlig faktor, fordi blodkarrenes elasticitet og eftergivenhed forringes i takt med, at man bliver ældre. Når man bliver ældre, får man flere karsprængninger, fordi blodkarrene bliver mere stive og dermed også mere skrøbelige, og dette kan medføre karsprængninger. 

I benene har vi vener, blodårer, der transporterer blodet til hjertet, for at blodet kan blive iltet. I og med blodet løber imod tyngdekraften, har vi veneklapper, der er med til at forhindre, at der opstår tilbageløb. Med alderen forringes også veneklappernes funktion, og når disse er defekte, øges presset inde i venen, hvilket medfører at blodet kan hobes op og forårsage karsprængninger eller åreknuder. Derfor ses det ofte at en person, der har karsprængninger, ofte også har åreknuder, fordi de er tæt forbundet og opstår på grund af samme problem. 

Veneklapperne slides over tid, men genetik og graviditet kan også influere på, hvor godt de fungerer. 

Karsprængninger på benene

Ofte forekommer karsprængninger på benene, fordi der er eller har været åreknuder. Får man ikke behandlet sine åreknuder, vil karsprængningerne blive ved med at komme, også selvom de bliver behandlet. Dette er en fejl mange begår, og det kan ende med at blive en bekostelig affære, fordi karsprængningerne vil blive ved med at opstå, hvis de er opstået på grund af åreknuder. 

I modsætning til åreknuder er karsprængninger kun en kosmetisk gene, og karsprængninger er helt ufarlige. Dog kan der være underliggende problemer så som åreknuder, og åreknuder kan give fysiske gener. 

Behandling af karsprængninger

Behandling af karsprængninger

Har man karsprængninger, der er en kosmetisk gene, og man ønsker at få behandlet sine karsprængninger, kan dette gøres ved forskellige behandlingsmetoder til at fjerne karsprængningerne. Hos Dansk Venecenter behandles dine karsprængninger af nordens ledende specialister, og det er kun de mest skånsomme og effektive behandlingsmetoder, der anvendes til behandling af karsprængninger og åreknuder. 

Behandling af karsprængning ved sklerosering

Har man karsprængninger på benene, og man ønsker en behandling til at fjerne karsprængningerne, er sklerosering en meget effektiv metode. Sklerosering er en meget anvendt og skånsom metode til behandling af karsprængninger, og denne behandlingsform anvendes ofte til større områder med karsprængninger, som tit ses på benene. Sklerosering er en gennemtestet og meget sikker behandling, der er blevet anvendt i rigtig mange år, og hjulpet mange mennesker af med deres karsprængninger.

Ved sklerosering injiceres et medikament ind i de små blodårer, hvor karsprængningerne er. Dette lægemiddel, aethoxysklerol, får blodkarrene til at lukkes, hvilket medfører at blodet løber andre veje, og karsprængningerne er behandlet og gradvist vil forsvinde. 

Sklerosering til behandling af karsprængninger er en meget simple behandlingsform, og der er ingen smerter forbundet ved det. Når lægemidlet injiceres i blodåren, kan de små stik mærkes, men behandlingen er hurtigt overstået. 

Ved fjernelse af karsprængninger ved hjælp af sklerosering kræver det ofte 1-3 behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat. Antallet af karsprængningsbehandlinger afhænger af mængden og størrelsen på karsprængningerne.

Efter behandling af karsprængninger ved sklerosering

Har man fået behandlet sine karsprængninger ved sklerosering skal man tage forskellige forholdsregler for at opnå det bedste resultat. Man bør undgå sollys og hård fysisk aktivitet, som i værste fald kan genåbne blodkarrene. 

Sklerosering til behandling af karsprængninger er en meget lidt invasiv behandlingsform, og der er ingen rekonvalescens forbundet ved behandlingen. Efter en behandling kan området blive lidt rødt og klø, men dette vil fortage sig efter et par dage. Der kan endvidere opstå blå mærker omkring området, hvor karsprængningerne er blevet behandlet. 

Er det meget store karsprængninger, som er blevet behandlet, kan området med blodkarrene føles lidt hævet, og være lidt længere tid om at forsvinde. 

Sådan forebygger man karsprængninger

Hvis man gerne vil undgå at få karsprængninger, som skal behandles, kan man tage forskellige forholdsregler, der kan være med til at forebygge forekomsten af karsprængninger – Her er det især vigtigt at man passer godt på sin hud. Det vil sige at man beskytter huden mod sollys, og dette er vigtigt hele året rundt.

Er man genetisk disponeret for at få karsprængninger, kan man ikke undgå at få karsprængninger, men man kan aktivt forebygge forekomsten og prøve at undgå at tilstanden forværres.  

 

 



Martin Lawaetz Martin Lawaetz er en af Nordens førende specialister inden for moderne åreknudebehandlinger. Martin Lawaetz er kirurg på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København. I de sidste syv år har han været en del af , som er publiceret i anerkendte, internationale tidsskrifter.