Der findes forskellige årsager til, hvorfor karsprængninger kommer. Den hyppigste årsag til karsprængninger er arv. Hvis en af dine forældre har karsprængninger, vil du med stor sandsynlighed også få karsprængninger, i større eller mindre grad, på et tidspunkt i livet.
Det er ikke muligt at forhindre karsprængninger, hvis man er disponeret for det, men man kan tage forskellige forholdsregler for at mindske risikoen for karsprængninger.
Hvorfor opstår karsprængninger?
Karsprængninger er små bristninger i blodkarrene, og de ligger helt yderligt under huden og kan derfor være meget synlige. Dette kan være en meget stor kosmetisk gene for dem, der har det. Ofte opstår karsprængninger på benene, særligt på lårene og i knæhasen.
Årsager til karsprængninger på benen
Udover arv findes der forskellige årsager til, hvorfor karsprængninger opstår:
- Overvægt. Når en person er overvægtig er der et større pres på venerne, som kan påvirke veneklappernes funktion, hvilket kan være med til at forårsage karsprængninger.
- Graviditet. Under en graviditet forekommer en kraftig vægtøgning inden for en kort periode samt en ændret hormonbalance. Disse forandringer kan være årsag til karsprængninger, da forandringerne påvirker venerne og veneklappernes funktion.
- Inaktivitet. Er man meget inaktiv kan det medføre dårlig blodgennemstrømning, hvilket også kan forårsage karsprængninger.
- Stillesiddende og stillestående. Hvis man generelt er meget stillesiddende eller stillestående i længere tid, skal man tænker på at bevæge sig mest muligt for at forbedre blodcirkulationen og dermed mindske risikoen for karsprængninger.
Årsager til karsprængninger i ansigtet
Det er meget normalt at få karsprængninger i ansigtet, og det syner ofte som røde områder med røde og lilla blodkar. Karsprængninger i ansigtet forekommer ofte på kinderne og på næsen. Karsprængninger i ansigtet er også arvelig betinget, men sollys er ofte en primær årsag til karsprængninger i ansigtet.
Behandling af karsprængninger
Karsprængninger kan let og skånsomt behandles, og hos Dansk Venecenter fjernes karsprængninger med sklerosering, skleroterapi. Denne type behandling anvendes til at fjerne karsprængninger på benene og anvendes ved større områder med karsprængninger. Det kræver ofte 2-4 behandlinger, inden man opnår et tilfredsstillende resultat.
Før - efterbillede af en karsprængningsbehandling med sklerosering
Har man karsprængninger i ansigtet, som skal fjernes, anvendes laserbehandling. Lyset fra laseren ødelægger blodkarrene, som forårsager karsprængningerne, hvorefter blodet løber en anden vej, så karsprængningerne forsvinder.
5 ofte stillede spørgsmål om årsager til karsprængninger
Kan man selv fjerne karsprængninger? Har man fået karsprængninger kræver det behandling for at få dem fjernet. I nogle tilfælder, hvor karsprængningerne er kommet i forbindelse med en graviditet, vil de forsvinde af sig selv efter fødslen.
Kan man fjerne blodsprængninger på ben? Sklerosering er den mest veldokumenterede metode til at at fjerne karsprængninger på benene permanent. Denne behandlingsmetode er ofte mere effektiv end laserbehandling. Sklerosering udføres med en tynd nål, hvor karrene nedbrydes med midlet Aethoxysklerol.
Hvordan undgår man karsprængninger? Det er ikke muligt at undgå karsprængninger, men man kan minimere risikoen for karsprængninger gennem forskellige tiltag:
- undgå rygning
- holde sig aktiv
- undgå overvægt
- minimere solbadning
- graviditet øger risikoen for karsprængninger
Er karsprængninger farlige? Karsprængninger er ikke farlige. Karsprængninger forekommer ofte sammen med åreknuder, og åreknuder kan i værste tilfælde medføre sygdomstilfælde af mere alvorlig karakter.
Kan man få tilskud til fjernelse af karsprængninger? Karsprængninger går ind under det, man kalder "et kosmetisk problem". Derfor er det normalvis ikke kutyme, at man kan få dækket sin karsprængningsbehandling.